24
March
Tuesday
FOKUS er et trylleshow forklædt som comedyshow. Eller omvendt? Måske begge dele. Måske ingen af delene…
Tryllekunstner og komiker Anders Andresen er tilbage med et… hvad var det nu? Nå ja - et nyt show. FOKUS!
Der trylles. Der jokes. Der skabes forvirring.
Du kommer til at grine. Du kommer til at tvivle. Du kommer til at kigge på din sidemakker og spørge: “Så du også det der?”
Og måske glemmer du undervejs, hvad du egentlig var i gang med.
Der er ingen rød tråd. Måske er der flere. Måske er de filtret helt sammen.
FOKUS er showet, hvor du ikke skal forstå det hele. Du skal bare nyde, at du ikke er den eneste, der har mistet overblikket.
OBS: showet bliver filmet til YouTube/SoMe
Hvem er Anders Andresen?
Anders Andresen er tryllekunstner og komiker med speciale i at få publikum til både at grine og tvivle på deres egen virkelighed. Han har i over 15 år optrådt til alt fra firmafester til comedy klubber - altid med et skævt smil og en finger på pulsen. Anders elsker at bevæge sig i grænselandet mellem magi og komik - hvor hverken publikum eller han selv helt ved, hvad der foregår. Og det er lige præcis meningen.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Billetter refunderes eller ombyttes udelukkende i tilfælde af en aflysning af show.
Showet varer ca. 70 min. uden pause.
NB! Vi forbeholder os retten til at afvise dig/jer, hvis der er én eller flere i selskabet, der er berusede. Ligeledes hvis én eller flere fra et selskab forstyrrer under showet. I begge tilfælde refunderes billetter ikke.
Showet bliver optaget
OBS: Aldersgrænse min. 15 år - ID skal kunne fremvises